Du kan efter kurset bl.a. opstille regning/faktura ud fra opmåling og prisfastsættelse af given opgave samt deltage aktivt i virksomhedens interne samarbejde med kendskab til bygningsmalerfagets arbejds- og aftaleforhold, overenskomst samt prisliste. Du kan endvidere deltage i projektopstart, arbejdsplanlægning og tidsforbrug samt aflevering og projektafslutning.
Målgruppe: Faglærte malere og andre, der har eller søger beskæftigelse inden for området.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Vurdere, om en ydelse efter opmåling er prissat korrekt ud fra viden om prislistens anvendelse og opbygning.
Udføre opstilling af regning/faktura ud fra opmåling og prisfastsættelse af given opgave.
Aktivt deltage i virksomheden interne samarbejde i planlægning af arbejdsprocesser i virksomheden ud fra kendskab til bygningsmalerfagets arbejds- og aftaleforhold, overenskomst samt prisliste.
Medvirke i projektopstart, arbejdsplanlægning og tidsforbrug samt aflevering og projektafslutning under hensyn til arbejdsmiljøforhold, forholdsregler i forbindelse med ekstra arbejde, vejrligsbestemmelser, bedømmelse af malerarbejde, mangler, syn og skøn.
Medvirke i oplæring af elever.