Deltageren lærer på et grundlæggende niveau at planlægge og igangsætte coachingaktiviteter på det operationelle niveau som én af metoderne i personaleudvikling inden for eget arbejdsområde.
Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppens ledere. Dvs. ledere med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau.
Beskrivelse:
Deltageren kan på et grundlæggende niveau planlægge og igangsætte coachingaktiviteter på det operationelle niveau som én af metoderne i personaleudvikling.
Deltageren kender og kan anvende korrekte coachingmetoder i forskellige situationer f.eks. i forhold til grupper/enkeltpersoner og formel/uformel coaching.
Deltageren kan afdække forudsætningerne for at skabe et optimalt miljø for coaching på det operationelle niveau, og implementere metoden overfor medarbejdere.