Deltagerne kan konstruere og udføre geometriske figurer i fliser til brug for dekoration i gulv og væg og kan planlægge arbejdets samlede udførelse og gennemføre løbende kvalitetssikring under skyldig hensyntagen til kundeønsker samt gældende normer og regler, herunder hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed.
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte murere og andre faglærte og ufaglærte, der har eller søger beskæftigelse indenfor området.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Konstruere, tegne og udføre almindeligt forekommende geometriske figurer til dekoration i gulv- og vægfliser.
Vejlede og gå i dialog med kunder om valg af produkter og udførelse, på baggrund af teoretisk og praktisk viden om konstruktionskrav, således at kvalitative og æstetiske hensyn inddrages.
Planlægge arbejdets udførelse med inddragelse af løbende kvalitetssikring, der sikrer, at fagets normer og standarder til enhver tid er overholdt.
Udføre arbejdet efter gældende lovgivning og under hensyn til miljøforhold, arbejdsmiljø og relevante anvisninger.