Med kurset opnår du viden om principperne for sunde kostvaner, forekomst af energigivende stoffer, vitaminer og mineraler i fødevarer og madens optagelse og funktion i kroppen, samt viden om fysisk aktivitet og sundhed. Du opnår færdighed i at tilberede og anrette enkle, sunde måltider.
Målgruppe: Kurset retter sig mod ikke faglærte, som arbejder med professionel forplejning i offentlige og private køkkener.
Beskrivelse:
Du opnår viden, som gør dig i stand til:
At redegøre for principperne for sunde kostvaner ud fra viden om madens optagelse og funktion i kroppen, samt viden om fysisk aktivitet og sundhed.
At redegøre for forekomsten af energigivende stoffer, vitaminer og mineraler i udvalgte fødevarer.
På baggrund af denne viden opnår du færdighed i:
At tilberede og anrette enkle, sunde måltider.