Grundlæggende kvalifikationsbevis, gods, øvede

Kort fortalt

Deltageren kan føre og betjene køretøjet på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde med hovedvægt på sikkerhed og har kendskab til sundhed, færdsels- og miljøsikkerhed, køre- hviletid, service og logistik mv. Deltageren erhverver chaufføruddannelsesbevis jf. Færdselsstyrelsens gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse chauffører af køretøjer i vejtransport.

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
23177 - Grundlæggende kvalifikationsbevis, gods, øvede

Målgruppe: Personer, der ønsker beskæftigelse som chauffører inden for godstransport med lastbil, jf. Færdselsstyrelsens regler herfor. Deltageren skal være i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori C samt kørselserfaring.

Beskrivelse: Deltageren har opnået et sådant niveau af kundskaber og praktiske færdigheder, som er nødvendigt, for på sikker vis at kunne udføre godstransport med lastbil jf. Færdselsstyrelsens gældende minimumskrav til kvalifikationer og uddannelse.

Deltageren kan:
- Føre og betjene lastbil på en rationel og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde med hovedvægt på sikkerhed. Deltageren gennemfører herunder mindst 15 individuelle køretimer inkl. Køreprøve i den grundlæggende kvalifikationsprøve, i et køretøj af den pågældende kategori, som uddannelsen omhandler.
- Vurdere egen og andre trafikanters adfærd og på denne baggrund udfører sikker og forsvarlig kørsel.
- Udføre lastsikring efter gældende regler samt medvirke til et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
- Udfører førstehjælp i henhold til Førstehjælp ved hjertestop samt Færdselsrelateret førstehjælp for bil/MC/traktor, jf. Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner.

Deltageren har kendskab til:
- Principperne i at udføre sikker, defensiv og miljørigtig transport, med forskellige godstyper.
- Vejtransportens økonomiske og sociale kontekst samt reglerne på godstransportområdet.
- Sundhed, færdselssikkerhed og miljøsikkerhed, service og logistik.
- Færdselsregler, herunder regler for køre- og hviletid, arbejdstid, standsning og parkering, der kan relateres til arbejdet som fører af lastbil.

Deltageren erhverver chaufføruddannelsesbevis via grundlæggende kvalifikationsprøve jf. Færdselsstyrelsens gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse chauffører af køretøjer i vejtransport.

Fagnummer: 23177 Grundlæggende kvalifikationsbevis, gods, øvede Varighed 30 dage