På dette kursus lærer du at aflæse emnetegninger samt udføre kontrolmålinger af emner med stilbart kontrolværktøj (skydelære, mikrometerskrue, mikrometer spærmål, trepunktsmåler, diatest samt mikrokator/finviser).Du lærer også at udfylde kontrolskemaer samt om temperaturens indflydelse på måleresultater.
Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte operatører, som har - eller søger - arbejde i den spåntagende metalindustri. Kurset kan f.eks. anvendes forud for deltagelse på kurser inden for måleteknik, tegningsforståelse, CAD/CAM samt spåntagende bearbejdning.
Beskrivelse:
Efter gennemført kursus har deltageren:
Viden om temperaturens indflydelse på måleresultatet.
Almindeligt forekommende geometriske formfejl og gældende ISO-standarder.
Efter gennemført kursus kan deltageren:
Aflæse emnetegninger og kontrolspecifikationer.
Udføre kontrolmålinger med anvist fast og stilbart kontrolværktøj.
Foretage opmåling af emner med brug af skydelære, gradmåler samt fast kontrolværktøj (dorne, gafler og gevindkontrolværktøj m.m.).
Udfylde fortrykte måleskemaer.
Udføre kontrolmålinger med stilbart kontrolværktøj på emner ud fra tegninger med tilhørende kontrolspecifikationer.
Anvende og aflæse følgende måleinstrumenter: skydelære, mikrometerskrue, mikrometer spærmål, trepunktsmåler, diatest samt mikrokator/finviser.