På dette kursus lærer du at udføre kabelmontage inden for højspænding. Du får indsigt i kablets opbygning og kan udføre splejseteknikker samt får viden om, hvordan man nedlægger kabler i forskellige typer af jordbundsforhold. Du lærer desuden at forstå de forskellige muffers opbygning, herunder at udføre feltstyring.
Målgruppe: Kurset er primært udviklet til personer, som arbejder som operatører i virksomheder, hvor der arbejdes med kabelmontage inden for højspænding og som har gennemført kurset Montage af kabler 10-36kV eller som kan dokumentere tilsvarende kompetencer.
Beskrivelse:
Efter gennemført kursus har deltageren:
Indsigt i kablets opbygning og kan udføre splejseteknikker.
Viden om hvordan man nedlægger kabler i forskellige typer af jordbundsforhold.
Efter gennemført kursus kan deltageren:
Presse, samle og afslutte forskellige kabeltyper efter gældende regler for arbejde på højspændingsanlæg og øvrige sikkerhedsbestemmelser.
Forstå de forskellige muffers opbygning, herunder udføre feltstyring.
Tilslutte i højspændingskoblingsanlæg og transformere.