Du får grundlæggende viden om opbygningen af el-forsynings-netværket og 72.5-04 kV transformatorstationer samt drift af elektriske anlæg. Du lærer at foretage den fysiske opbygning, drifts- og vedligeholdelsesarbejde på elforsyningsanlæg i samarbejde med andre faggrupper inden for el-forsyningssektoren.
Målgruppe: Faglærte og ufaglærte personer har adgang til uddannelsen. Uddannelsen retter sig primært mod personer, som arbejder som montører i virksomheder, hvor der arbejdes med fejlfinding og udskiftning af el komponenter inden for højspænding.
Beskrivelse:
På baggrund af grundlæggende viden om opbygningen af el-forsyningsnetværket og 72.5-04 kV transformatorstationer samt drift af elektriske anlæg, kan deltageren foretage den fysiske opbygning, drifts- og vedligeholdelsesarbejde på elforsyningsanlæg i samarbejde med andre faggrupper inden for el-forsyningssektoren.
På baggrund af kendskab til konstruktion og virkemåde kan deltageren betjene og foretage enkel fejlfinding på reguleringsenheder, invertere, følere, målere og relæer funktions- og sikkerhedsmæssigt korrekt.
Deltageren kan:
udføre de nævnte opgaver sikkerheds- og miljømæssigt korrekt, herunder løfteteknik.
anvende måleinstrumenter til spændings- og strømmålinger på forsyningsnettet.
anvende sin grundlæggende forståelse for tekniske sammenhænge, fagudtryk og måleenheder til løsning af enkle beregninger over Ohms lov
forstår procedure omkring lock-in og lock-out.
kan udføre arbejdet jf. gældende bekendtgørelse og arbejdsinstruks.