Kurset giver deltageren grundlæggende kompetencer til anvendelse af PTP-boremaskine i forbindelse med bearbejdning af pladematerialer.
Målgruppe: Kurset henvender sig til faglærte og ufaglærte, der arbejder med produktion og restaurering af møbler og bygningskomponenter samt fremstilling og restaurering af orgler.
Beskrivelse:
Deltageren kan anvende PTP-boremaskine til bearbejdning af plademateriale, der bruges i træindustrien til fremstilling og restaurering af møbler, bygningskomponenter og orgler.
I anvendelsen af en PTP-boremaskine kan deltageren:
Fremstille programmer, hvor der anvendes horisontale og vertikale boreoperationer samt not- og fræseoperationer.
Arbejde med værktøjskompenseringsbaner ved fræsning, samt lommefræsning.
Vælge korrekt værktøj og opspændingsmetode (fixtur, kopper) ud fra maskinens bestykning til den givne opgave samt udmåle og montere værktøjer på maskinen (bor og fræseværktøjer).
Indtaste data i styringens værktøjsbank samt indstille korrekt omdrejningshastighed i forhold til værktøj, sikkerhed og fræseopgave.
Starte maskinen og gennemføre kørsel til referencepunkt og udføre stop- og nødstopsprocedure samt betjene maskinen til givne fræse- og boreopgaver ved bl.a. vekseldrift.
Arbejde efter sikkerhedsforskrifter, der relaterer til automatiske maskinanlæg.
Planlægge en arbejdsopgave med fokus på at minimere energiforbrug og materialespild
Deltageren kan forklare:
Bestykningsmulighederne på PTP-boremaskiner.
Fordele ved forskellige motorbestykninger og antal spindler.
Fordele ved forskellige bordtyper og værktøjsvekslere.
Værktøjsoptagelser.