Få et grundlæggende overblik over regler og ansvar, når du har lærlinge i virksomheden. Kurset gennemgår centrale krav til rettigheder, arbejdstid og samarbejde med erhvervsskolen. Du bliver opmærksom på, hvordan du understøtter et korrekt og trygt oplæringsforløb i praksis. Et kort kursus, der giver indsigt i de vigtigste forhold omkring lærlinge i byggeriet.
Målgruppe: Medarbejdere med ansvar for virksomhedens lærlinge.
Beskrivelse:
Deltageren:
følger de love og praktiske krav, der gælder, når man ansætter en lærling.
sikrer, at lærlingens rettigheder overholdes, fx efter regler om uddannelse, ferie, arbejdstid, ligebehandling, barsel og arbejdsmiljø.
sørger for, at arbejdstider og opgaver passer til lærlingens overenskomst.
sørger for, at den uddannelsesansvarlige har dialog med skolen om specialpædagogisk støtte, hvis lærlingen har brug for dette.
har rettidig dialog med erhvervsskolen om lærlingens skoleophold.
sikrer, at lærlingen ikke arbejder med asbest eller andre farlige stoffer i strid med gældende regler.