På kurset lærer du om processer omkring støbning. Efter kurset er du i stand til at medvirke ved, såvel manuel som automatisk støbning i sandforme. Du lærer om sikkerhed omkring støbeprocessen, samt at klargøre og vedligeholde udstyr i forbindelse med støbning.
Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod ikke faglærte og faglærte, som arbejder eller ønsker at arbejde i støberivirksomheder. Da der på kurset indgår betjening af traverskraner med certifikatkrav, er det et krav, at kursisten har kran C-, kran D- eller kranbasiscertifikat.
Beskrivelse:
Deltageren har grundlæggende viden om:
•Relevante støbelegeringers sammensætning, egenskaber og anvendelse
•Processerne ved manuel støbning i sandforme
•Processerne ved automatisk støbning i sandforme
•Standarder vedrørende krav til metalsammensætning på de enkelte legeringstyper
På baggrund af ovenstående viden kan deltageren sikkerheds- og miljømæssigt korrekt:
•medvirke ved manuel støbning af jern og metaller i sandforme.
•medvirke ved automatisk støbning af jern og metaller i sandforme.